Klager tilgodeses kun, hvis kunden har opfyldt alle sine finansielle forpligtelser over for VERBA. Hvis kunden er af den opfattelse, at de udførte tjenesteydelser udviser mangler, er kunden berettiget til inden for 8 dage efter oversættelsens levering at indgive en skriftlig klage, hvori klagegrundene udførligt beskrives.
I følgende tilfælde anses klagen for at være berettiget:
a) oversættelsen indeholder færre eller flere informationer end kildeteksten;
b) oversættelsen indeholder forkerte informationer i forhold til kildeteksten;
c) betydningen af oversatte sætninger svarer ikke til betydningen af de tilsvarende tekster i kildeteksten;
d) oversættelsen er grammatisk ukorrekt.
I følgende tilfælde anses klagen ikke for at være berettiget:
a) korrekturforslaget er et synonym;
b) det oversatte begreb er angivet med den samme betydning i en offentligt tilgængelig ordbog;
c) der er tale om en skrivefejl (slåfejl), som ikke ændrer noget ved sætningens betydning i det hele taget;
d) fejlen kan henføres til grammatiske fejl i kildeteksten eller ulæselige tekstdele i kildeteksten eller er opstået ved, at kildeteksten indeholdt fagtermer, interne begreber eller forkortelser, som kunden ikke har forklaret, eller begreber på et sprog, som ikke var angivet som et kildesprog i tilbuddet.
Hvis en klage findes berettiget, fastsætter kunden en frist for korrekturen af oversættelsen. VERBA udfører samtlige korrekturer, som kan tilregnes forsømmelighed, for egen regning og inden for så kort tid som muligt. Alle betalinger for den udførte tjenesteydelse kan ikke kræves erstattet, medmindre VERBA erklærer ikke at kunne gennemføre korrekturer på grundlag af en berettiget klage.
Korrekturer på grund af stilistiske præferencer og korrekturer af specifikke fagtermer eller forkortelser (herunder især fagtermer fra et specielt fagområde eller interne forskrifter i kundens virksomhed) gælder ikke som oversættelsesfejl. Blev sådanne korrekturer ikke optaget i omfanget af den ydelse, som er angivet i arbejdsordren, eller har kunden inden arbejdets påbegyndelse ikke stillet nogen liste med fagtermer og/eller interne begreber til rådighed, forbeholder VERBA sig retten til at fakturere disse korrekturer særskilt.